Amy Winehouse aflyser koncerter

Amy Winehouse har oven på sin skandale-koncert i den serbiske hovedstad Beograd i lørdags aflyst alle de resterende koncerter på sin igangværende turné. Det var ellers planlagt, at Amy Winehouse skulle have givet koncerter snart i både Istanbul og Athen – men de er nu aflyst.

Under koncerten i Beograd var Amy Winehouse så beruset, at hun reelt set ikke var i stand til at gennemføre sine sange eller give de fremmødte fans noget for sine penge.

Den britiske R&B-stjerne Amy Winehouse har længe haft voldsomme problemer med stof- og alkoholmisbrug. Udover aflysningen af de to koncerter kan resten af turnéen muligvis blive aflust, men om den resterende del af, hvad der skulle have været hendes europæiske comeback-turné, gennemføres, det er uvist.

Posted in Musik | Tagged as: ,